Betingelser for svu-støtte

 

Uddannelsen "Kognitiv coaching og behovsledelse" indeholder faget "Coaching i organisationer" på akademiniveau og udbydes i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi og PROADVISOR. Den udbydes under lov om åben uddannelse, og du har derfor mulighed for at søge SVU-støtte (Statens Voksenuddannelsesstøtte), Københavns Erhvervsakademi har det pædagogiske og administrative ansvar for indholdet på uddannelsen.

Du har endvidere mulighed for at gå til eksamen og optjene ECTS-point.

Der kan søges SVU tilskud til uddannelsen på følgende vilkår:
Uddannelsen kræver, som udgangspunkt, 6 dages fremmøde. Hertil kommer afprøvning af praksisorienteret studierelevant læring i de deltagende virksomheder (egen og kollegers) samt forberedelse, opgaveskrivning, projekt, eksamenslæsning etc.

Uddannelsen kan ikke gennemføres alene ved fremmøde. Hvor meget tid, der forbruges herudover, er individuelt, og der kan kun søges SVU for den reelle forbrugte tid, hvor medarbejderen ikke er til rådighed for virksomheden.

Arbejdsbelastningen på denne uddannelse forventes at være 172 timer i hele uddannelsesperioden, hvilket - med udgangspunkt i 20 timers indsats pr. person om ugen i gennemsnit - modsvarer ca. kr. 17.000,-  i SVU støtte iflg. normeret tid/ECTS point. Såfremt du eller din virksomhed ikke kan afsætte dette, skal dette meddeles ved tilmelding til uddannelsen.